Edvard Munch: «Dagen derpå» (1894).
Nasjonalmuseet
Verst er plagene utpå morgonkvisten når promillen ligg kring null.
Edvard Munch: «Dagen derpå» (1894).
Nasjonalmuseet
Verst er plagene utpå morgonkvisten når promillen ligg kring null.
Edvard Munch: «Dagen derpå» (1894).
Nasjonalmuseet
Verst er plagene utpå morgonkvisten når promillen ligg kring null.
Illustrasjon: Patrick J. Lynch via Wikimedia Commons
Etter ei gjennomgått skaking vil hjernen vera spesielt sårbar ei tid, slik at ein ny hovudskade kan verta katastrofal.
Illustrasjon: Patrick J. Lynch via Wikimedia Commons
Etter ei gjennomgått skaking vil hjernen vera spesielt sårbar ei tid, slik at ein ny hovudskade kan verta katastrofal.
Illustrasjon: Patrick J. Lynch via Wikimedia Commons
Etter ei gjennomgått skaking vil hjernen vera spesielt sårbar ei tid, slik at ein ny hovudskade kan verta katastrofal.
Leonard Chafewa (32) og Sithembile Chimaliro (32) har utdanna seg til spesialistar i hjernekirurgi i Malawi.
Foto: Halldor Slettebø
Leonard Chafewa (32) og Sithembile Chimaliro (32) har utdanna seg til spesialistar i hjernekirurgi i Malawi.
Foto: Halldor Slettebø
Leonard Chafewa (32) og Sithembile Chimaliro (32) har utdanna seg til spesialistar i hjernekirurgi i Malawi.
Foto: Halldor Slettebø
Smertene festar grepet i nedre del av ryggen, i verste fall med isjias, som det heiter når smertene jagar nedover i beinet.
Illustrasjonar via WikimedIa Commons
Dei fleste har kjent det på kroppen ein eller fleire gonger. At ryggsøyla – som før berre var der, bøyeleg, tøyeleg, ledig og helst rak – med eitt blir gjord om til ei jarnklo av smerter berre me rører litt på oss.
Smertene festar grepet i nedre del av ryggen, i verste fall med isjias, som det heiter når smertene jagar nedover i beinet.
Illustrasjonar via WikimedIa Commons
Dei fleste har kjent det på kroppen ein eller fleire gonger. At ryggsøyla – som før berre var der, bøyeleg, tøyeleg, ledig og helst rak – med eitt blir gjord om til ei jarnklo av smerter berre me rører litt på oss.
Smertene festar grepet i nedre del av ryggen, i verste fall med isjias, som det heiter når smertene jagar nedover i beinet.
Illustrasjonar via WikimedIa Commons
Dei fleste har kjent det på kroppen ein eller fleire gonger. At ryggsøyla – som før berre var der, bøyeleg, tøyeleg, ledig og helst rak – med eitt blir gjord om til ei jarnklo av smerter berre me rører litt på oss.
Alexander Fleming i laboratoriet på St. Mary’s Hospital i London i 1943. Der oppdaga han verknaden muggsoppen Penicillin notatum kunne ha på ein bakteriekultur.
Foto via Wikimedia Commons
Alexander Fleming i laboratoriet på St. Mary’s Hospital i London i 1943. Der oppdaga han verknaden muggsoppen Penicillin notatum kunne ha på ein bakteriekultur.
Foto via Wikimedia Commons
Alexander Fleming i laboratoriet på St. Mary’s Hospital i London i 1943. Der oppdaga han verknaden muggsoppen Penicillin notatum kunne ha på ein bakteriekultur.
Foto via Wikimedia Commons
Til venstre ser me eit hjerneslag. Det kjem som regel av at ei blodåre i hjernen går tett på grunn av ein blodpropp. Illustrasjonen til høgre syner eit tilfelle av hjernebløding. Symptoma kan likna, men behandlinga er heilt annleis.
Illustrasjon via Wikimedia Commons
Til venstre ser me eit hjerneslag. Det kjem som regel av at ei blodåre i hjernen går tett på grunn av ein blodpropp. Illustrasjonen til høgre syner eit tilfelle av hjernebløding. Symptoma kan likna, men behandlinga er heilt annleis.
Illustrasjon via Wikimedia Commons
Til venstre ser me eit hjerneslag. Det kjem som regel av at ei blodåre i hjernen går tett på grunn av ein blodpropp. Illustrasjonen til høgre syner eit tilfelle av hjernebløding. Symptoma kan likna, men behandlinga er heilt annleis.
Illustrasjon via Wikimedia Commons