Overklassefallet
Kirsebærhaven er eit velspelt stykke som hadde fortent ein annan og betre scenografi.
Katrine Dale og Gerald Pettersen, Ameli Isungset Agbota og Kristi-Helene J. Engeberg, Tormod Løvold og Ragnhild Gudbrandsen på scena.
Foto: Sebastian Dalseide
Katrine Dale og Gerald Pettersen, Ameli Isungset Agbota og Kristi-Helene J. Engeberg, Tormod Løvold og Ragnhild Gudbrandsen på scena.
Foto: Sebastian Dalseide
Anton Tsjekhov kalla det siste skodespelet sitt «ein komedie i fire aktar». Då er vel svenske Ellen Lamm på trygg grunn når ho gjer meir komedie enn tragedie av dette stykket, sjølv om det tragiske og resignerte speler med i mykje av Kirsebærhaven. Verre er det at ho, saman med scenograf Rikke Juellund, har fylt Store Scene med ein framandgjerande, nærast postmodernistisk scenografi som gir lita meining. Rett nok er det blitt slik i norsk teater at aktørane helst skal flytte omkring på delar av scenografien, ofte for å overtydeleggjere eit poeng, og til det ligg slike påfunn godt til rette. Men her er det berre forstyrrande.
Er du abonnent? Logg på her for å lese vidare.
Digital tilgang til DAG OG TID – heilt utan binding
kr 99 for dei fyrste to månadene.
Deretter kr 199 per månad. Stopp når du vil.